Forskning: Motion forbedrer evnerne ved cerebral parese

Cerebral parese (CP) er en tilstand, der – ligesom det at være amputeret – kan begrænse en persons bevægelsesfrihed og muskelkontrol. En ny samlet gennemgang af en masse forskning har kigget på effekten af motion for mennesker med CP. Denne mega-undersøgelse dækkede resultaterne fra syv omfattende studier, som tilsammen inkluderede flere dusin individuelle forsøg med hundredvis af deltagere[3][5]. Konklusionen var opløftende: Fysisk aktivitet gør en klar positiv forskel.

Helt konkret fandt forskerne, at forskellige former for træning forbedrede forskellige evner hos børn og unge med CP:

• For det første blev musklerne stærkere hos dem, der trænede regelmæssigt. Både klassisk styrketræning med vægte og generel motion i hverdagen gav målbart mere muskelkraft[6]. Stærkere muskler betyder, at man bedre kan støtte sig selv, bevæge sig omkring og udføre fysiske opgaver.
• Selv finmotorikken – de helt små bevægelser med hænder og fingre – blev markant bedre gennem legende træning. I nogle af forsøgene brugte børnene exergaming, dvs. videospils-baseret motion, og det resulterede i betydelige forbedringer i deres hånd- og fingerkontrol[6]. Tænk på spil, hvor man skal bevæge armene for at styre en figur på skærmen; sådan noget kan faktisk træne koordineringen og gøre fingrene dygtigere.
• Den måske mest imponerende fremgang så man ved målrettet træning af dagligdags færdigheder. Når børnene trænede på specifikke aktiviteter, de bruger i hverdagen – såsom at rejse sig fra en stol, gå op ad trapper eller gribe fat i ting – blev deres mobilitet og selvstændighed forbedret dramatisk[7]. Efter træningsforløb kunne mange gå bedre, holde balancen mere sikkert og klare flere ting selv uden hjælp. Familien til et barn med CP vil for eksempel kunne se, at barnet lettere kan lege, spise eller tage tøj på selv – alt sammen fordi de rigtige muskler og bevægelser er blevet trænet og styrket.
• Hvad med konditionen? Her var billedet lidt blandet. Konditionstræning som løb, cykling eller svømning gav ikke altid lige tydelige resultater på gang og udholdenhed[9]. Nogle blev bedre til at gå langt, mens andre ikke ændrede sig så meget. Men det vigtige er, at ingen blev dårligere – og konditionstræning gav selvfølgelig alle de almindelige helbredsfordele, vi kender (bedre hjerte-kar-sundhed, mere energi, kalorieforbrænding osv.). Forskerne konkluderede, at motion i alle dets former overordnet set hjælper personer med CP til en bedre fysisk funktionsevne[12]. Og lige så vigtigt: der var ingen tegn på farlige bivirkninger. Motion viste sig at være sikkert – der var kun få tilfælde af mild ømhed eller træthed rapporteret[11]. Med andre ord kan de fleste trygt kaste sig ud i at være aktive, især hvis de gør det med fornuft og eventuelt støtte fra en fysioterapeut.

Hvorfor motion sandsynligvis også gavner amputerede

Hvad kan du som amputeret bruge alt dette til? Jo, selvom cerebral parese og det at mangle en legemsdel ikke er det samme, så deler de en vigtig pointe: Kroppen har en utrolig evne til at tilpasse sig og blive stærkere, hvis man udfordrer den med træning. Personer med CP oplever forbedringer, fordi træningen aktiverer musklerne og nervesystemet – og det samme princip gælder for amputerede. Når du træner, vil dine muskler omkring amputationsstedet og i resten af kroppen blive stærkere. Din balance kan blive bedre, når du øver dig i at stå og gå. Din udholdenhed øges, så du kan klare flere skridt eller længere tids aktivitet uden at blive træt. Alt dette gør hverdagen nemmere og mere fri.