One disabled athlete walks outdoors with prosthetic leg. Male person with disability

Motion er medicin – også ved Parkinsons sygdom.

 — Og når det virker for sygdomme som Parkinsons sygdom og fx lammelser foråret af hjerneblødninger, er det meget sandsynligt, at det også virker for amputerede.
En ny dansk analyse af 33 studier viser, at intensiv træning kan gøre mennesker med Parkinsons stærkere, mere udholdende og mindre sårbare overfor sygdommens symptomer.

Hvis det virker dér, kan det også virke for dig, der lever med andre udfordringer.
Træning flytter grænser – hver eneste gang.

Mange amputerede spørger sig selv: Kan motion virkelig hjælpe mig til et bedre liv efter en amputation?

Ny forskning i en helt anden gruppe – børn og unge med cerebral parese – tyder på, at svaret er ja. Faktisk bekræfter et stort forskningsstudie, at motion kan forbedre både styrke, bevægelse og selvstændighed hos mennesker med cerebral parese[12]. Og når træning kan gøre så stor en forskel for dem, hvorfor skulle det så ikke også kunne gavne amputerede? Lad os se på, hvad forskerne fandt ud af, og hvordan det kan inspirere amputerede til at komme i gang med fysisk aktivitet.

Forskning: Motion forbedrer evnerne ved cerebral parese

Cerebral parese (CP) er en tilstand, der – ligesom det at være amputeret – kan begrænse en persons bevægelsesfrihed og muskelkontrol. En ny samlet gennemgang af en masse forskning har kigget på effekten af motion for mennesker med CP. Denne mega-undersøgelse dækkede resultaterne fra syv omfattende studier, som tilsammen inkluderede flere dusin individuelle forsøg med hundredvis af deltagere[3][5]. Konklusionen var opløftende: Fysisk aktivitet gør en klar positiv forskel.

Helt konkret fandt forskerne, at forskellige former for træning forbedrede forskellige evner hos børn og unge med CP:

  • For det første blev musklerne stærkere hos dem, der trænede regelmæssigt. Både klassisk styrketræning med vægte og generel motion i hverdagen gav målbart mere muskelkraft[6]. Stærkere muskler betyder, at man bedre kan støtte sig selv, bevæge sig omkring og udføre fysiske opgaver.
  • Selv finmotorikken – de helt små bevægelser med hænder og fingre – blev markant bedre gennem legende træning. I nogle af forsøgene brugte børnene exergaming, dvs. videospils-baseret motion, og det resulterede i betydelige forbedringer i deres hånd- og fingerkontrol[6]. Tænk på spil, hvor man skal bevæge armene for at styre en figur på skærmen; sådan noget kan faktisk træne koordineringen og gøre fingrene dygtigere.
  • Den måske mest imponerende fremgang så man ved målrettet træning af dagligdags færdigheder. Når børnene trænede på specifikke aktiviteter, de bruger i hverdagen – såsom at rejse sig fra en stol, gå op ad trapper eller gribe fat i ting – blev deres mobilitet og selvstændighed forbedret dramatisk[7]. Efter træningsforløb kunne mange gå bedre, holde balancen mere sikkert og klare flere ting selv uden hjælp. Familien til et barn med CP vil for eksempel kunne se, at barnet lettere kan lege, spise eller tage tøj på selv – alt sammen fordi de rigtige muskler og bevægelser er blevet trænet og styrket.
  • Hvad med konditionen? Her var billedet lidt blandet. Konditionstræning som løb, cykling eller svømning gav ikke altid lige tydelige resultater på gang og udholdenhed[9]. Nogle blev bedre til at gå langt, mens andre ikke ændrede sig så meget. Men det vigtige er, at ingen blev dårligere – og konditionstræning gav selvfølgelig alle de almindelige helbredsfordele, vi kender (bedre hjerte-kar-sundhed, mere energi, kalorieforbrænding osv.). Forskerne konkluderede, at motion i alle dets former overordnet set hjælper personer med CP til en bedre fysisk funktionsevne[12]. Og lige så vigtigt: der var ingen tegn på farlige bivirkninger. Motion viste sig at være sikkert – der var kun få tilfælde af mild ømhed eller træthed rapporteret[11]. Med andre ord kan de fleste trygt kaste sig ud i at være aktive, især hvis de gør det med fornuft og eventuelt støtte fra en fysioterapeut.

 

Hvorfor motion sandsynligvis også gavner amputerede

Hvad kan du som amputeret bruge alt dette til? Jo, selvom cerebral parese og det at mangle en legemsdel ikke er det samme, så deler de en vigtig pointe: Kroppen har en utrolig evne til at tilpasse sig og blive stærkere, hvis man udfordrer den med træning. Personer med CP oplever forbedringer, fordi træningen aktiverer musklerne og nervesystemet – og det samme princip gælder for amputerede. Når du træner, vil dine muskler omkring amputationsstedet og i resten af kroppen blive stærkere. Din balance kan blive bedre, når du øver dig i at stå og gå. Din udholdenhed øges, så du kan klare flere skridt eller længere tids aktivitet uden at blive træt. Alt dette gør hverdagen nemmere og mere fri.

 

Faktisk findes der allerede forskning, der direkte undersøger træning hos amputerede, og resultaterne er lovende. En nyere gennemgang af 23 studier med i alt 408 voksne ben-amputerede viste, at motion klart kan forbedre flere nøgleevner[15]. Især kombinationen af konditionstræning og styrke- eller balancetræning ser ud til at virke bedst. Ifølge denne forskning kan man ved at træne ca. 1–3 gange om ugen i 20–60 minutter opnå bedre balance, hurtigere ganghastighed, længere gangdistance og lettere ved at forflytte sig (f.eks. rejse sig fra en stol og komme i gang med at gå)[16]. Tænk over det: Med regelmæssig træning vil du kunne stå mere sikkert på dit raske ben eller din protese, gå en tur uden at skulle hvile så ofte, og generelt bevæge dig mere trygt rundt. Det betyder også mindre risiko for at falde og større selvstændighed – du kan i højere grad gøre de ting, du gerne vil, i stedet for at være afhængig af andres hjælp.

 

Men det er ikke kun de fysiske forbedringer, der tæller. Mange amputerede oplever også, at motion giver dem en mental gevinst. Man får mere selvtillid, når man mærker, at kroppen bliver stærkere og kan mere, end man troede. Humøret stiger, fordi fysisk aktivitet frigiver endorfiner (”lykkehormoner”) og reducerer stress. Og når man træner sammen med andre – måske på et hold for kørestolsbrugere, i fitnesscenteret eller med sin fysioterapeut – så får man også et socialt boost og føler sig mindre alene om udfordringerne.

 

 

Et kærligt skub: Kom i gang med at bevæge dig

Budskabet fra forskningen er klart: Du har alt at vinde ved at være fysisk aktiv, selv hvis du mangler et ben eller en arm. Start i det små og vælg en motionsform, der passer til dig og din situation. Det kan være genoptræningsøvelser derhjemme, en tur i svømmehallen, håndcykling, yoga, styrketræning af overkroppen – eller blot daglige gåture med det hjælpemiddel, du bruger. Hvis du er i tvivl om hvordan, så tag en snak med en fysioterapeut, der kan lave et træningsprogram tilpasset dig. Husk, at selv små fremskridt er store sejre: Måske kan du i dag gå få meter længere end i sidste uge, eller måske kan du nu balancere et par sekunder uden støtte – det hele tæller, og det bliver bedre for hver gang.

Historierne fra cerebral parese-forskningen giver i hvert fald grund til optimisme. Kroppen vil gerne trænes, og den svarer igen med øget styrke og funktion – uanset om udfordringen er en spastisk lammelse eller en amputation. Så næste gang motivationen svigter, kan du tænke på disse forskningsresultater: Hvis de kan gøre en verden til forskel for et barn med cerebral parese, kan de også gøre en kæmpe forskel for dig. Dit nye liv behøver ikke være statisk – du kan forme det, skridt for skridt, med motion. Så hop i træningstøjet, tag den første etape i dit eget tempo, og mærk hvordan både krop og sind langsomt bliver stærkere. Der er al mulig grund til at tro på, at bevægelse kan bringe dig tættere på det liv, du ønsker at leve – selv som amputeret. Giv ikke op, men giv dig selv chancen gennem motion. Du fortjener at opleve, hvad din krop stadig kan udrette![14][17]

 

[1] [2] [3] [4] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] [14] The efficacy of physical activity or exercise among individuals with cerebral palsy: An umbrella review of systematic reviews – PubMed

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/40783112/

[5] Exercise interventions for cerebral palsy – PubMed

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28602046/

[15] [16] [17] Do Exercise Programs Improve Fitness, Mobility, and Functional Capacity in Adults With Lower Limb Amputation? A Systematic Review on the Type and Minimal Dose Needed – PubMed

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37926223/

Til dig, der er vant til at læse forskning

Forskningen handler om Parkinsons, men al den viden, der er indsamlet kan sagtens anvendes for amputerede og pårørende.