Battlefield-akupunktur — fem små nåle i øret som mulig hjælp ved smerter og fantomsmerter
Smerter efter en amputation kan være både vedvarende, udmattende og vanskelige at behandle. Nogle oplever smerter i selve amputationsstumpen, mens andre mærker smerter i den arm, hånd, fod eller det ben, der ikke længere er der. Det sidste kaldes fantomsmerter.
En behandlingsform, som især har vakt interesse inden for det amerikanske militær og det amerikanske sundhedssystem for veteraner, er battlefield-akupunktur, ofte forkortet BFA efter det engelske navn Battlefield Acupuncture. Det er en særlig form for øreakupunktur, hvor op til fem bestemte punkter i hvert øre stimuleres med meget små nåle.
Nogle patienter oplever, at smerterne aftager allerede under behandlingen eller få minutter efter. Andre oplever kun en mindre forandring eller ingen virkning. Battlefield-akupunktur er derfor ikke en dokumenteret løsning for alle, men kan muligvis indgå som et supplement i en bredere smertebehandling.
Det er særligt vigtigt at understrege, at dokumentationen ved fantomsmerter stadig er begrænset. Der findes lovende patientbeskrivelser, men endnu ikke tilstrækkelig forskning til at fastslå, hvor ofte behandlingen virker, hvor længe effekten holder, eller hvilke amputerede der har størst sandsynlighed for at få gavn af den.
Hvorfor blev metoden udviklet?
Ved alvorlige skader kan hurtig smertelindring være nødvendig. Traditionel smertemedicin kan være meget effektiv, men er ikke altid mulig eller tilstrækkelig. Nogle patienter tåler ikke bestemte lægemidler, og andre har øget risiko for bivirkninger. Opioider kan blandt andet medføre døsighed, kvalme, forstoppelse, nedsat reaktionsevne og ved længerevarende brug afhængighed og toleransudvikling.
I en militær situation kan det desuden være vigtigt, at en såret person fortsat kan kommunikere, transporteres eller undersøges uden at blive stærkt sløvet. Battlefield-akupunktur blev derfor tænkt som en hurtig, transportabel og medicinfri mulighed, der kunne anvendes alene ved lettere smerter eller som supplement til almindelig smertebehandling. Det amerikanske militærs officielle håndbog fremhæver netop behandlingen som et muligt ikke-farmakologisk supplement – ikke som en erstatning for nødvendig medicinsk behandling. (jts.health.mil)
Senere er metoden blevet udbredt blandt amerikanske veteraner, hvor kroniske smerter, belastningsskader, nerveskader og smerter efter operationer eller amputationer kan være omfattende problemer.
De fem punkter i øret
Ved den oprindelige metode anvendes fem ørepunkter i en bestemt rækkefølge:
- Cingulate gyrus
- Thalamus
- Omega 2
- Point Zero
- Shen Men
Punkterne navngives ud fra forskellige traditioner inden for fransk og moderne øreakupunktur. Navnene betyder ikke nødvendigvis, at nålen påvirker én bestemt del af hjernen direkte. Eksempelvis skal navnet thalamuspunktet ikke forstås sådan, at nålen fysisk når eller behandler thalamus. Nålen sidder kun ganske overfladisk i øret.
Battlefield-akupunktur bygger på en antagelse om, at stimulation af bestemte områder i øret kan påvirke centralnervesystemets regulering af smerte. Den præcise biologiske virkemåde er imidlertid ikke endeligt klarlagt.
Punkterne er valgt, fordi de inden for aurikulær medicin forbindes med blandt andet:
- smerteregulering
- stress- og følelsesmæssige reaktioner
- det autonome nervesystem
- kroppens generelle regulering og balance.
Punkterne behandles i en fast rækkefølge, men ikke alle patienter behøver nødvendigvis samtlige nåle. Efter hver eller hver anden nål vurderes smerten igen. Hvis patienten oplever tilstrækkelig lindring, kan behandlingen stoppes, før alle fem punkter er anvendt. Den amerikanske militærhåndbog beskriver en fremgangsmåde, hvor punkterne som udgangspunkt behandles skiftevis i de to ører, op til ti nåle i alt. (jts.health.mil)
Hvordan foregår behandlingen?
Før behandlingen spørger behandleren typisk til:
- hvor smerterne sidder
- hvordan de føles
- hvor kraftige de er
- om der er tale om nye eller langvarige smerter
- hvilke sygdomme og lægemidler patienten har
- om patienten tidligere har reageret ubehageligt på nåle.
Patienten angiver ofte smerten på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ingen smerte, og 10 er den værst tænkelige smerte.
Behandleren placerer derefter en lille nål i det første punkt. Patienten bliver ofte bedt om at bevæge sig, gå nogle skridt eller på anden måde mærke efter, om smerten har ændret sig. Derefter kan det næste punkt behandles. Processen fortsætter, indtil der er opnået en tilfredsstillende virkning, eller alle punkterne er anvendt.
Der bruges ofte meget små, sterile engangsnåle, som kaldes ASP-nåle – Aiguille Semi-Permanente. De er kortere end almindelige akupunkturnåle og bliver siddende i øret efter konsultationen. De falder normalt ud af sig selv efter nogle dage, men den nøjagtige tid varierer. Der findes også varianter, hvor der anvendes almindelige akupunkturnåle, små kugler, frø, magneter eller laserstimulation. Disse metoder er beslægtede, men er ikke nødvendigvis identiske med den oprindelige BFA-protokol. (hmieducation.com)
Selve behandlingen varer ofte få minutter. Det betyder dog ikke, at alle opnår en hurtig eller langvarig virkning.
Kan smertelindringen komme med det samme?
Et kendetegn ved battlefield-akupunktur er, at virkningen – når den optræder – undertiden kan mærkes meget hurtigt. Flere kliniske undersøgelser og patientforløb beskriver en reduktion af smerter inden for minutter eller i løbet af den første halve time. (Sage Journals)
Det er dog mere præcist at tale om mulig hurtig smertelindring end om øjeblikkelig virkning.
Der kan være stor forskel fra person til person:
- Nogle mærker en tydelig reduktion allerede efter den første eller anden nål.
- Nogle oplever en mere beskeden lettelse.
- Nogle mærker først en ændring senere.
- Nogle oplever ingen virkning.
- Hos nogle varer virkningen få timer, hos andre dage, og hos nogle forsvinder den hurtigt igen.
Påstande om, at behandlingen altid virker inden for få minutter, eller at virkningen generelt holder i måneder, er ikke tilstrækkeligt dokumenterede.
Smerte er desuden ikke et rent fysisk målesignal. Smerteoplevelsen påvirkes blandt andet af nerveaktivitet, opmærksomhed, tidligere erfaringer, søvn, stress, angst, forventninger og den sammenhæng, behandlingen foregår i. Forventningen om lindring kan bidrage til den samlede behandlingseffekt, men det betyder ikke, at patientens smerte er indbildt. Placebo- og forventningseffekter er reelle biologiske og psykologiske fænomener, der kan påvirke hjernens smertebehandling. (PubMed Central (PMC))
Hvad er fantomsmerter?
Fantomsmerter er smerter, der opleves i en kropsdel, som er blevet amputeret. En person, der har fået amputeret et ben, kan eksempelvis mærke:
- brændende smerter i den manglende fod
- jag eller elektriske stød i tæerne
- krampe eller sammentrækning
- trykken eller knusende smerte
- kulde, varme, prikken eller følelsen af, at lemmet er drejet forkert.
Fantomsmerter er noget andet end fantomfornemmelser, hvor personen kan mærke det manglende lem uden egentlig smerte. De skal også adskilles fra stumpsmerter, som mærkes i den tilbageværende del af armen eller benet.
De tre tilstande kan godt optræde samtidig.
Fantomsmerter regnes overvejende for en neuropatisk smertetilstand. De kan være forbundet med flere niveauer af nervesystemet på én gang:
- ændringer i de overskårne perifere nerver
- dannelse af følsomme nerveender eller neuromer
- øget følsomhed i rygmarvens smertebaner
- forandringer i hjernens bearbejdning af følesans og bevægelse
- tidligere smerteerindringer
- samspillet mellem syn, bevægelse og kroppens indre kropskort.
Der findes ikke én forklaring, som passer til alle mennesker med fantomsmerter. Derfor virker den samme behandling heller ikke nødvendigvis på alle. (PubMed Central (PMC))
Hvor almindelige er fantomsmerter?
Fantomsmerter er almindelige efter amputation. Forskellige undersøgelser finder forskellige tal, blandt andet fordi patientgrupperne og definitionerne varierer. Nyere oversigter angiver, at omkring seks ud af ti amputerede kan opleve fantomsmerter på et tidspunkt, mens andre undersøgelser finder både lavere og højere forekomst. (NCBI)
Hos nogle er smerterne milde og aftager med tiden. Hos andre bliver de langvarige og kan påvirke:
- søvn
- koncentration
- humør
- fysisk aktivitet
- brugen af protese
- arbejde og socialt liv
- forholdet til familie og pårørende.
Det er derfor vigtigt, at fantomsmerter tages alvorligt og ikke afvises med, at den smertefulde kropsdel ikke længere er til stede. Smerten opleves reelt, fordi nervesystemet fortsat kan danne en smerteoplevelse fra den manglende kropsdel.
Hvorfor kunne behandling af øret påvirke fantomsmerter?
Fantomsmerter opstår ikke kun i det sted, hvor amputationen er foretaget. Smerten skabes gennem aktivitet i det samlede nervesystem, herunder rygmarv og hjerne. Det gør det teoretisk muligt, at en behandling, som påvirker hjernens smerteregulering, kan ændre smerten, selv om behandlingen udføres langt fra amputationsstedet.
Det ydre øre har nerveforsyning fra flere forskellige nerver, blandt andet:
- trigeminusnerven
- vagusnerven
- øvre halsnerver
- ansigtsnerven og andre mindre nervegrene.
Stimulation af øret kan sende sanseimpulser ind i hjernestammen og videre til netværk, som er involveret i opmærksomhed, autonom regulering og smertebearbejdning. Forskning i andre former for aurikulær nervestimulation viser, at øret kan bruges som adgang til bestemte neurale kredsløb. Det er dog ikke det samme som et endeligt bevis for, at BFA virker gennem én bestemt nerve eller mekanisme. (PubMed)
Mulige forklaringer på en smertelindrende virkning omfatter:
- aktivering af kroppens hæmmende smertebaner
- ændret aktivitet i hjernens smerterelaterede netværk
- påvirkning af det autonome nervesystem
- frigivelse af kroppens egne smertedæmpende signalstoffer
- ændring af opmærksomheden på smerten
- en kombination af specifik nervestimulation og forventningsrelaterede mekanismer.
Ingen af disse forklaringer er endnu tilstrækkeligt dokumenteret specifikt for fantomsmerter behandlet med battlefield-akupunktur.
Hvad viser forskningen om battlefield-akupunktur generelt?
Der er udført undersøgelser af battlefield-akupunktur ved forskellige former for smerte, blandt andet:
- akutte smerter på skadestuer
- lændesmerter
- smerter efter fødsel
- smerter efter operation
- kroniske smerter hos veteraner
- smerter hos mennesker, der har overlevet kræft.
Resultaterne er blandede.
En systematisk oversigt og metaanalyse fra 2021 samlede randomiserede forsøg med battlefield-akupunktur hos voksne med smerter. Forskerne fandt tegn på, at behandlingen kunne reducere smerte sammenlignet med kontrolbehandling, men de fremhævede også væsentlige begrænsninger: få studier, små patientgrupper, forskelligartede smertetilstande og metodiske problemer. Forskerne konkluderede derfor, at den samlede sikkerhed om effekten var begrænset, og at der var behov for bedre undersøgelser. (Mayo Clinic)
I et randomiseret studie fra en amerikansk skadestue blev battlefield-akupunktur sammenlignet med almindelig medicinsk behandling ved lændesmerter. Studiet viste, at begge behandlinger kunne reducere smerterne, men resultaterne gav ikke grundlag for at konkludere, at BFA generelt var bedre end standardbehandling. (ScienceDirect)
Et andet studie sammenlignede BFA med det antiinflammatoriske smertemiddel ketorolac ved akutte smerter. Resultaterne tydede på, at BFA kunne være en anvendelig mulighed for nogle patienter, men undersøgelsens design og begrænsede størrelse betyder, at den ikke alene kan fastslå behandlingens effektivitet. (PubMed Central (PMC))
Observationer fra det amerikanske veteransundhedssystem har vist, at mange deltagere rapporterer mindre smerte efter behandlingen. Sådanne resultater er interessante, men observationsstudier kan ikke med sikkerhed afgøre, hvor meget af forbedringen der skyldes nålene, forventning, naturlige udsving i smerterne, samtidig behandling eller andre forhold. (Veterans Affairs)
Den mest rimelige samlede konklusion er derfor:
Battlefield-akupunktur kan muligvis give hurtig, kortvarig smertelindring hos nogle mennesker, men virkningen varierer, og evidensen er endnu ikke stærk nok til at love en bestemt effekt.
Hvad viser forskningen ved fantomsmerter?
Dokumentationen for battlefield-akupunktur specifikt ved fantomsmerter er betydeligt mindre end dokumentationen ved almindelige muskel- og ledsmerter.
Den bedst kendte publikation er en patientbeskrivelse fra 2011. Den omhandlede en 25-årig militær amputeret med fantomsmerter. Patienten fik først laserstimulation af et ørepunkt, der i aurikulær medicin betegnes cingulate gyrus. Efter cirka 30 sekunder rapporterede han, at smerten var faldet til 0 på en skala fra 0 til 10. Lindringen varede ifølge patienten omkring fire timer. Otte dage senere blev han behandlet med en nål, fordi laserapparatet ikke var tilgængeligt. Her faldt smerten fra 9 til 5 i løbet af cirka et minut. (Sage Cnpereading)
Forløbet er interessant, fordi ændringen kom hurtigt. Men der var tale om én patient, og behandlingen var ikke et fuldt, kontrolleret forsøg med den almindelige fempunktsprotokol.
Et enkelt patientforløb kan ikke vise:
- hvor mange andre der vil reagere tilsvarende
- om effekten skyldtes den specifikke punktstimulation
- om smerten ville have ændret sig uden behandling
- hvor længe gentagne behandlinger ville virke
- om behandlingen kan reducere behovet for medicin over længere tid.
Der findes også andre case reports om øreakupunktur eller kropsakupunktur ved fantomsmerter. Nogle beskriver markante forbedringer, men litteraturen er fortsat præget af enkeltpatienter og små serier uden tilstrækkelige kontrolgrupper. (PubMed)
Der er således forskel på følgende udsagn:
- “Enkelte amputerede har oplevet hurtig lindring.”
Dette understøttes af patientbeskrivelser. - “Battlefield-akupunktur er dokumenteret effektiv mod fantomsmerter.”
Dette kan den nuværende forskning ikke fastslå.
Battlefield-akupunktur kan derfor beskrives som en mulig supplerende behandling, men ikke som en etableret eller veldokumenteret standardbehandling for fantomsmerter.
En patientberetning er værdifuld – men er ikke det samme som et bevis
For den enkelte person kan en tydelig forbedring være meget vigtig, også selv om forskningen endnu er begrænset. Det er derfor ikke rimeligt at afvise personlige erfaringer.
Samtidig er det vigtigt at skelne mellem:
- patientens oplevelse
- klinikerens erfaring
- et kontrolleret forskningsresultat.
Fantomsmerter kan svinge betydeligt fra time til time og fra dag til dag. Hvis behandlingen gives på et tidspunkt, hvor smerten er meget kraftig, kan en del af forbedringen skyldes, at smerten naturligt bevæger sig tilbage mod sit sædvanlige niveau. Dette kaldes statistisk regression mod gennemsnittet.
Et kontrolleret forsøg forsøger at tage højde for sådanne forhold ved at sammenligne grupper og helst fordele deltagerne tilfældigt. Den type forskning mangler fortsat i tilstrækkelig kvalitet for BFA ved fantomsmerter.
Hvilke fordele kan behandlingen have?
Battlefield-akupunktur har nogle praktiske egenskaber, som kan gøre den interessant:
- Behandlingen er forholdsvis hurtig.
- Patienten behøver normalt ikke at tage tøjet af.
- Behandlingen kan gennemføres siddende.
- Den påvirker normalt ikke bevidstheden eller reaktionsevnen.
- Den kan anvendes uden yderligere smertestillende medicin.
- Den kan kombineres med rehabilitering og anden smertebehandling.
- Der anvendes meget små nåle.
- Behandlingen kræver ikke, at der sættes nåle i amputationsstumpen.
- Den kan afprøves og vurderes løbende under konsultationen.
For en person, der allerede tager flere lægemidler eller har oplevet bivirkninger, kan en ikke-farmakologisk mulighed være attraktiv. Men en eventuel reduktion i medicin bør altid ske sammen med den behandlende læge. Særligt opioider, gabapentinoider, antidepressiva og andre lægemidler mod nervesmerter kan give problemer, hvis de stoppes pludseligt.
Hvad kan behandlingen ikke?
Battlefield-akupunktur kan ikke erstatte en grundig undersøgelse af årsagen til smerterne.
Smerter efter amputation kan blandt andet skyldes:
- fantomsmerter
- neuromer
- hudskade eller sårdannelse
- infektion
- tryk fra en protese
- knogleforandringer
- dårlig blodforsyning
- muskelspændinger
- led- eller rygproblemer
- nerveafklemning
- komplikationer efter operationen.
En person, som oplever nye eller hurtigt tiltagende smerter, skal derfor vurderes lægeligt. Det gælder især ved:
- rødme, varme eller hævelse
- sår eller væske fra stumpen
- feber
- misfarvning eller kold hud
- pludselig ændring i smerternes karakter
- ny kraftnedsættelse eller føleforstyrrelse
- mistanke om dårlig pasform af en protese.
Battlefield-akupunktur behandler heller ikke nødvendigvis den underliggende årsag. Selv når smerten dæmpes, kan der fortsat være behov for eksempelvis sårbehandling, protesetilpasning, operation, medicin eller fysioterapi.
Er der bivirkninger?
Battlefield-akupunktur betragtes almindeligvis som en forholdsvis skånsom behandling, når den udføres korrekt af en uddannet behandler med sterile engangsnåle. Den er dog ikke uden risiko.
Mulige bivirkninger omfatter:
- ømhed i øret
- kortvarig smerte ved nålen
- let blødning
- blå mærker
- lokal irritation
- svimmelhed eller utilpashed
- en følelse af lethed eller eufori
- betændelse omkring nålen
- i sjældne tilfælde infektion.
Det amerikanske militærs BFA-håndbog beskriver blandt andet svimmelhed, lokal smerte, blødning, blå mærker, inflammation og infektion som mulige komplikationer. (jts.health.mil)
Patienten bør få klare instruktioner om, hvordan øret passes, mens nålene sidder der. Man bør normalt undgå at dreje, skubbe eller genindsætte en løs nål. Opstår der tiltagende rødme, varme, hævelse, væske eller stærke smerter, bør nålen fjernes af en fagperson, og området vurderes.
Hvem skal være særligt forsigtig?
Behandleren skal kende patientens sygdomme og medicin før behandlingen.
Særlig forsigtighed kan være relevant ved:
- behandling med blodfortyndende medicin
- blødersygdom
- meget lavt antal blodplader
- svækket immunforsvar
- infektion, sår eller hudsygdom i øret
- allergi over for nålens materiale
- tidligere besvimelse ved nåle
- alvorlig ustabil sygdom
- manglende mulighed for at forstå eller følge vejledningen.
Blodfortyndende medicin er ikke altid en absolut hindring, men det kan øge risikoen for blødning og blå mærker. Den konkrete vurdering bør foretages af en sundhedsfaglig person.
En patient med pacemaker kan som udgangspunkt godt få almindelig øreakupunktur uden elektrisk strøm, men eventuel elektrisk ørestimulation kræver en særskilt sikkerhedsvurdering.
Må man selv sætte nålene i?
Nej. De små nåle kan se enkle ud, men deres korrekte placering og håndtering kræver uddannelse.
Selvbehandling kan medføre:
- forkert placering
- infektion
- skade på ørets brusk
- blødning
- oversete kontraindikationer
- forsinkelse af nødvendig medicinsk behandling.
Behandlingen bør udføres af en fagperson med relevant uddannelse i øreakupunktur eller specifikt i battlefield-akupunktur og med kendskab til smerter efter amputation.
I det amerikanske militær- og veteransystem stilles der krav om godkendt træning til de behandlere, der udfører metoden. (Veterans Affairs)
I Danmark bør man desuden undersøge behandlerens grunduddannelse, akupunkturuddannelse, hygiejneprocedurer, forsikringsforhold og erfaring med neurologiske smerter og amputationer.
Hvordan ved man, om det virker?
Før et behandlingsforløb kan det være hjælpsomt at aftale konkrete mål. Det er ikke altid realistisk at forvente, at al smerte forsvinder.
Relevante mål kan være:
- lavere smerteintensitet
- færre smerteanfald
- kortere anfald
- bedre nattesøvn
- lettere brug af protese
- bedre bevægelighed
- større deltagelse i træning og hverdagsaktiviteter
- mindre behov for behovsmedicin
- mindre uro eller frygt for næste smerteanfald.
En enkel smertedagbog kan indeholde:
- smerte fra 0 til 10 før behandlingen
- smerte umiddelbart efter
- smerte efter én, fire, otte og 24 timer
- søvn den følgende nat
- brug af smertestillende medicin
- aktivitet og belastning
- eventuelle bivirkninger.
Det er vigtigt at registrere både gode og dårlige dage. Ellers kan man let overvurdere virkningen ud fra enkelte positive oplevelser.
Hvis der ikke er nogen meningsfuld forbedring efter et rimeligt antal behandlinger, bør behandlingen revurderes. Der er sjældent god grund til at fortsætte ubegrænset med en behandling, som ikke giver målbar gevinst.
Battlefield-akupunktur bør indgå i en samlet smerteplan
Fantomsmerter kræver ofte en kombination af behandlinger. En behandling, der hjælper én person, hjælper ikke nødvendigvis en anden.
En samlet plan kan blandt andet indeholde:
- undersøgelse af stump og protese
- fysisk træning og gradueret belastning
- desensibilisering af stumpen
- medicin mod neuropatiske smerter
- spejlterapi
- forestillede bevægelser af det manglende lem
- virtual reality eller anden visuel feedback
- søvnbehandling
- psykologiske metoder til håndtering af kronisk smerte
- behandling af angst, depression eller posttraumatisk stress
- nerveblokade eller anden specialiseret smertebehandling
- kirurgisk vurdering ved neurom eller andre mekaniske årsager.
Den nyere forskning i fantomsmerter peger netop på, at tilstanden er kompleks, og at et multidisciplinært behandlingsforløb ofte er mere hensigtsmæssigt end at satse på én enkelt metode. (PubMed Central (PMC))
Battlefield-akupunktur kan placeres i denne sammenhæng som en mulig supplerende, relativt enkel og medicinfri smertelindrende metode.
Sammenlignet med spejlterapi
Spejlterapi er en af de mest kendte ikke-medicinske behandlinger mod fantomsmerter. Patienten placerer det intakte lem foran et spejl, så spejlbilledet skaber en visuel oplevelse af, at det manglende lem er til stede og kan bevæges.
Flere randomiserede studier og systematiske oversigter har undersøgt spejlterapi. Resultaterne er ikke entydige, men dokumentationen er samlet set mere omfattende end dokumentationen for battlefield-akupunktur ved fantomsmerter. Nogle oversigter finder en kortvarig reduktion af fantomsmerter, mens den langsigtede virkning er mere usikker. (PubMed)
Battlefield-akupunktur og spejlterapi behøver ikke ses som konkurrenter. De kan tænkes anvendt på forskellige tidspunkter eller kombineres med andre dele af rehabiliteringen, forudsat at forløbet koordineres fagligt.
Hvilke spørgsmål bør man stille behandleren?
En amputeret eller pårørende kan med fordel spørge:
- Hvilken uddannelse har du i battlefield-akupunktur?
- Har du erfaring med fantomsmerter og amputerede?
- Bruger du den oprindelige fempunktsprotokol eller en anden metode?
- Hvilken type nåle bruger du?
- Hvor længe skal nålene blive siddende?
- Hvad skal jeg gøre, hvis øret bliver rødt eller ømt?
- Hvordan måler vi, om behandlingen virker?
- Hvor mange behandlinger foreslår du, før vi vurderer resultatet?
- Hvordan koordineres behandlingen med min læge, smerteklinik og fysioterapeut?
- Hvilken dokumentation bygger anbefalingen på?
- Hvad gør vi, hvis smerterne bliver værre?
En seriøs behandler bør kunne svare åbent på både muligheder og begrænsninger og bør ikke love helbredelse.
For pårørende: Smerten er virkelig
Pårørende kan have svært ved at forstå, hvordan en person kan have voldsomme smerter i en fod eller hånd, som ikke længere er der. Men fantomsmerter er ikke et tegn på, at personen overdriver eller forestiller sig noget.
Hjernen modtager og fortolker signaler fra hele nervesystemet. Efter en amputation kan de systemer, der tidligere repræsenterede den manglende kropsdel, fortsat være aktive eller blive aktiveret på en forandret måde. Smerten er derfor lige så virkelig for personen som andre former for nervesmerter.
Pårørende kan hjælpe ved at:
- lytte uden at afvise oplevelsen
- være opmærksomme på mønstre og udløsende faktorer
- støtte registrering i en smertedagbog
- hjælpe med kontakten til behandlere
- reagere på tegn på infektion eller andre fysiske komplikationer
- støtte aktivitet uden at presse personen over egne grænser
- undgå at gøre én behandling til det sidste håb.
Et behandlingsforsøg med battlefield-akupunktur kan være en mulighed, men det bør præsenteres nøgternt: Det kan hjælpe, det kan have kortvarig effekt, og det kan også vise sig ikke at gøre nogen forskel.
Hvad mangler forskningen?
Der er behov for langt bedre forskning, især blandt amputerede.
Fremtidige undersøgelser bør blandt andet afklare:
- hvor mange med fantomsmerter der reagerer på behandlingen
- om virkningen er større end ved troværdig placebobehandling
- hvor hurtigt virkningen begynder
- hvor længe den varer
- om gentagne behandlinger forlænger virkningen
- om behandlingen kan forbedre søvn og funktion
- om den kan mindske forbruget af smertestillende medicin
- om bestemte former for fantomsmerter reagerer bedre end andre
- om resultaterne afhænger af amputationsniveau eller tid siden amputationen
- hvilke ørepunkter der eventuelt er nødvendige
- om permanentnåle er bedre end almindelige nåle, tryk, magneter eller laser
- hvilke bivirkninger der opstår ved længerevarende brug.
Særligt vigtigt er randomiserede forsøg med tilstrækkeligt mange deltagere, klare diagnostiske kriterier og længere opfølgning.
Den faglige bundlinje
Battlefield-akupunktur er en særlig form for øreakupunktur, som blev udviklet af den amerikanske militærlæge Richard C. Niemtzow i begyndelsen af 2000’erne. Behandlingen anvender op til fem faste punkter i hvert øre og blev udviklet med henblik på hurtig og praktisk smertelindring.
Metoden er siden blevet udbredt i det amerikanske militær og i veteransundhedssystemet. Nogle patienter oplever en mærkbar reduktion af smerter inden for få minutter, men virkningen varierer, og en del oplever ingen eller kun kortvarig forbedring.
Ved fantomsmerter findes der enkelte lovende patientbeskrivelser, herunder en militær amputeret, der oplevede hurtig lindring efter aurikulær laser- og nålebehandling. Denne type dokumentation er imidlertid for begrænset til at bevise, at battlefield-akupunktur generelt er effektiv mod fantomsmerter.
Behandlingen kan derfor overvejes som:
Et muligt, supplerende og relativt skånsomt forsøg ved smerter efter amputation – men ikke som en erstatning for lægelig udredning, rehabilitering eller anden nødvendig smertebehandling.
For den enkelte kan selv en midlertidig smertelindring være værdifuld. Beslutningen bør træffes i samarbejde med en kvalificeret behandler og helst indgå i en samlet, individuel smerteplan.
Kilder
- Niemtzow RC. Battlefield Acupuncture. Medical Acupuncture. 2007;19(4). DOI: 10.1089/acu.2007.0603. (Sage Journals)
- Niemtzow RC. Battlefield Acupuncture: My Story. Medical Acupuncture. 2018. (PubMed Central (PMC))
- Defense and Veterans Center for Integrative Pain Management. Battlefield Acupuncture. Uniformed Services University. (dvcipm.usuhs.edu)
- U.S. Air Force Acupuncture and Integrative Medical Center. Battlefield Acupuncture Handbook. 2021. (jts.health.mil)
- U.S. Department of Veterans Affairs. Battlefield Acupuncture – Whole Health. (Veterans Affairs)
- U.S. Department of Veterans Affairs. Battlefield Acupuncture. Veterans Health Library. (veteranshealthlibrary.va.gov)
- Federman DG et al. Implementation and Effectiveness of Battlefield Auricular Acupuncture for Pain. Pain Medicine. 2021;22(8):1721–1726. (OUP Academic)
- Yang J et al. Battlefield Acupuncture for Adult Pain: A Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. American Journal of Chinese Medicine. 2021. PMID: 33375924. (Mayo Clinic)
- Fox LM. Battlefield Acupuncture Versus Standard Pharmacologic Treatment of Low Back Pain in the Emergency Department: A Randomized Controlled Trial. Journal of Emergency Medicine. 2021;61(4):406–415. DOI: 10.1016/j.jemermed.2021.07.017. (ScienceDirect)
- Battlefield Acupuncture vs Ketorolac for Treating Pain in the Emergency Department. Journal of Acupuncture and Meridian Studies. (PubMed Central (PMC))
- Jacobs MB, Niemtzow RC. Treatment of Phantom Limb Pain with Laser and Needle Auricular Acupuncture: A Case Report. Medical Acupuncture. 2011;23(1):57–60. DOI: 10.1089/acu.2010.0785. (Sage Cnpereading)
- Subedi B, Grossberg GT. Phantom Limb Pain: Mechanisms and Treatment Approaches. Pain Research and Treatment. 2011. DOI: 10.1155/2011/864605. (PubMed Central (PMC))
- Kaur A, Guan Y. Phantom Limb Pain: A Literature Review. Chinese Journal of Traumatology. 2018;21(6):366–368. (PubMed Central (PMC))
- Guo Q et al. Contralateral Acupuncture for the Treatment of Phantom Limb Pain and Phantom Limb Sensation in an Oncologic Lower-Limb Amputee: A Case Report. Frontiers in Neuroscience. 2021;15:713548. (Frontiers)
- Wang F et al. Effects of Mirror Therapy on Phantom Limb Sensation and Phantom Limb Pain in Amputees: A Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Clinical Rehabilitation. 2021. (PubMed)
- Xie H-M et al. Effectiveness of Mirror Therapy for Phantom Limb Pain: A Systematic Review and Meta-Analysis. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation. 2022. (PubMed)
- U.S. Department of Veterans Affairs. Chronic Pain Management: A Patient’s Guide. (HealthQuality)
- U.S. Department of Veterans Affairs/Department of Defense. Clinical Practice Guideline for Rehabilitation of Individuals with Lower Limb Amputation – Pain Management. (HealthQuality)
Artiklen er til oplysning og kan ikke erstatte individuel undersøgelse eller behandling hos læge, smerteklinik eller andet kvalificeret sundhedspersonale.