Amputeret, og et nyt liv begynder
og tilslut dig de 750 aktive medlemmer
Det bedste du kan gøre for dig selv er at motionere — det gælder også din hjerne.
Alle studier viser, at vi med motion til hele kroppen kan forebygge mange skavanker i alderdommen.
Så værsgo, her er lidt at træne med.
Det her får du ved at være medlem
- Facebook-fællesskab: Medlemmer kan deltage i vores netværk på Facebook: I Amputationsforeningen og i den foreningsuafhængige “Aktive Amputerede i Danmark”.
- Vi har et væld af kontaktpersoner, og vi har en masse ambassadører, der hjælper med alt lige fra borddækning på vores arrangementer til at byde på en kop kaffe, når livet er lidt betrængt. Vores kontaktpersoner kommer gerne ud til dig eller til det sygehus, du er indlagt på.
- Håndbog for Nyamputerede, som vi gerne sender gratis ud (100 sider med mange nyttige artikler). Måske du allerede har fået den udleveret på hospitalet eller af din fysioterapeut.
- Vi er aktive i foredrag og kontakt til hospitaler og klinikker rundt om i landet.
- Aktiviteter: Foreningen arrangerer forskellige aktiviteter rundt om i landet, herunder dagsarrangementer og et stort weekendarrangement i Odder i juni måned. Disse begivenheder giver medlemmer mulighed for at møde andre amputerede og deltage i forskellige aktiviteter.
- Rådgivning: Medlemmer kan drage fordel af foreningens ekspertise inden for ansøgninger, hjælpemidler, proteser, biler og andre områder, der kan være udfordrende i hverdagen.
- Onlineressourcer: Yderligere information og viden kan findes på vores hjemmeside.
- Samfundsengagement: Foreningen repræsenterer sine medlemmer på politisk plan gennem sit medlemsskab af Danske Patienter og arbejder også på at forbedre forholdene i lovgivningen.
- Frivilligt arbejde: Foreningens arbejde udføres på frivillig basis, og vi har haft en aktiv rolle i at håndtere den såkaldte “amputationsskandale”. Den skandale er desværre ikke overstået endnu, selvom der ikke længere er mediernes bevågenhed.
- Internationale netværk: Foreningen er en del af internationale netværk og deltager i dialog med andre organisationer, såsom Parasport Danmark, med det formål at styrke betingelserne for amputerede og i det hele taget at arbejde med at forbedre lovgivningen i Danmark.
BESTYRELSEN
Seneste nyt
Vi arbejder rigtig meget. Det kunne godt være overskriften her på denne lille klumme.
Det kunne også være: Vi elsker vores frivillige arbejde. Det gør vi faktisk!
Især når vi oplever den hjertevarme og taknemmelighed, der strømmer mod os, når vi afholder arrangementer, stiller op politisk på Christiansborg eller kaster os ud i mærkværdige svømmehaller, der ikke altid er for gangbesværede. Faktisk spænder vores arbejde vidt, og nogle gange er buen spændt til bristepunktet.
Men vi gør vores bedste for at bevare overblikket, arbejde videre, som var intet hændt, og lader eventuelle lidt mere sure oplevelser prelle af. Det sidste er ikke nemt, men vi øver os.
Vi arbejder i flok og nogle gange er vi mange, andre gange er vi færre. Sådan er det at være i en travl bestyrelse med mange ambassadører, der hjælper os i alle vores gøremål.
Du må gerne hjælpe os med at blive bedre. Skriv til os på info@amputationsforeningen.dk, hvis du har konstruktiv kritik eller gode ideer.
Kærlig hilsen
Bestyrelsen, ambassadørerne og kontaktpersonerne.
En børnebog om fysisk variation
af Barbara Rousset og Aske Simonsen
I januar 2026 udkommer børnebogen Torben Træben, henvendt til børn i alderen 4–10 år og deres voksne. Torben har benprotese og bruger kørestol, når det bliver lidt for hårdt at gå.
Bogen er skrevet på baggrund af illustrator Aske Simonsens erfaringer som livslang protese- og kørestolsbruger og er forfattet af hans hustru, Barbara Rousset.
Bogen er skabt med ønsket om at repræsentere flere kroppe i børnelitteraturen. Som mange andre har parret ofte mødt børn, der af naturlig nysgerrighed spørger deres voksne, hvorfor Askes krop ser ud, som den gør. Lige så ofte oplever de, at de voksne lukker samtalen, fordi de ikke ved, hvad de skal svare. Nysgerrighed og dialog i øjenhøjde er vejen mod et mere inkluderende samfund. Derfor håber forfatterparret, at historien om Torben kan støtte og fastholde denne nysgerrighed – hos både børn og voksne – og ikke mindst give spejling til en krop, der sjældent ses i billedbøger.
Amputationsforeningens medlemmer kan hver især reservere ét eksemplar af bogen til rabatpris fra et begrænset oplag efter først-til-mølle-princippet. Find rabatten under ‘Medlemsfordele‘ (obs! Du skal være medlem for at modtage rabat).
Kunne du tænke dig at samle andre amputerede og pårørende? Vær med i teamet og bliv ambassadør eller kontaktperson.
Kontakt os: info@amputationsforeningen.dk
Når motion og træning hjælper på kroniske sygdomme som parkinsons sygdom, forskellige former for hjerneskader og sygdommen MS, multiple sclerosis, så er sandsynligheden for at vi som amputerede kan opnå markante fordele ved at træne – både den gode og roligere muskeltræning og den træning, der giver sved på panden.
Bliv klogere ved at kigge på andre sygdomme og bliv motiveret til at komme i gang. Hver dag eller så mange gange om ugen som muligt.
Andre studier viser, at det aldrig er for sent at komme i gang, – også selvom du er 80 år, hvor man kan se, at træning tilpasset os hver især, er livsforlængende – og skaber en lettere hverdag.
Billeder fra seneste arrangementer
Kom og vær med til vores mange arrangementer rundt omkring i hele landet.
Vi er mange forskellige mennesker. Nogle er unge, andre er midt i livet eller ældre.
Uanset amputationsniveau er vi en stor flok, der står parate med tips og tricks til det nye liv, du skal i gang med. Vi ved om nogen, hvad du har været igennem, eller hvis det er en planlagt operation, hvad du måske skal igennem. Vi kender dine op- og nedture, vi kender alle de mange nye ting, du skal forholde dig til.
Det er meget let at møde os!
Vi afholder både dagsarrangementer rundt om i landet, og hvis vi ikke har noget lige i nærheden af dig, så hjælper vi gerne med at få dig bragt hen til os. Måske du har en pårørende, der vil med?
Vi har Café Balancegang spredt ud over landet. Her vil det typisk være aftenmøder, hvor vi hygger, måske med et foredrag, måske med nye oplevelser med din protese.
Vi afholder derudover også både weekendarrangementer og dagsarrangementer, som fx cykelkurser, kano- og kajakture, løbekurser, golf-ture og meget mere. Hvis ikke Amputationsforeningen er vært for en oplevelse, henviser vi gerne til de bandagistfirmaer, som er med til at skabe nye arrangementer.













OM AMPUTATIONSFORENINGEN
Amputationsforeningen blev dannet i 2012, da vi ønskede et sted, som havde to vigtige formål og et nyt opstod i takt med vores virke rundt om i landet:
At skabe muligheder for et aktivt liv for amputerede ved bl.a. at arrangere aktivitetsweekender, hvor man kan opdage, at der er masser af muligheder, selvom man er blevet amputeret.
At lave en “Håndbog for nyamputerede og pårørende”, ligesom vi meget gerne vil kontaktes, hvis der allerede lige efter amputationen er behov for en at tale med.
Vi henviser videre til de mange amputerede, som gerne stiller op til en snak enten på hospitalet, hjemme, pr.telefon eller mail. Vi vil forsøge at finde en person, som matcher dine behov. Der kan være forskellige behov om man er benamputeret (underben, lårben, hofte/bækken) eller man fx er hånd-eller armamputeret.
Vi er også en patientforening med meninger
Vi har i de senere år udviklet os til en patientforening, hvor vi meget ofte giver vores besyv med i debatter, hjælper hospitaler, klinikker og kommuner med at blive klogere på vores behov, og er også med i udviklingen af den lovgivning, der vedrører vores særlige behov for kropsbårne hjælpemidler (proteser) og alle de andre ting, der har betydning for en hverdag som amputeret.
Håndbog for Nyamputerede er udkommet i 3. oplag i november 2019.
Vi arbejder i øjeblikket på et nyt oplag, da vi hele tiden ønsker at holde os opdateret på det nyeste.
Den rummer rigtig mange informationer om livet som amputeret, og om hjælpemidler, ansøgninger til kommuner, og alle de ting, der er vigtige som nyamputeret.
På nogle hospitaler udleveres den i forbindelse med din amputation, eller hos din bandagist. Har du ikke fået den nogle af stederne, er du meget velkommen til at sende din adresse til info@amputationsforeningen.dk, så får du den ganske gratis med posten.
Herinde kan du læse vores artikler, finde et overblik over vores kommende arrangementer, se billeder og videoer fra tidligere arrangementer, samt finde al mulig information om livet som amputeret. Tag fat i en af vores kontaktpersoner, som holder til rundt omkring i landet.
Har du spørgsmål?
Tlf.: 50 93 70 40
E-mail: info@amputationsforeningen.dk
Eller tag kontakt til en af de kontaktpersoner i dit område.






