Christoffer, 11 år, er amputeret

​​Af Marianne Palm

 

Intet kan holde Christoffer tilbage. Det skulle da lige være at tømme opvaskemaskine eller at gå tur med hunden. Det er kedeligt, når man i stedet kan spille golf, være målmand og spæne rundt på løbehjul. Med andre ord er Christoffer en helt almindelig dreng, hvis ikke lige det var fordi, han mistede sit ene underben til kræften, da han var 10 år.

Christoffer fik konstateret bløddelskræft i sin venstre fod, da han var 10 år og tidligt i kemoforløbet fik familien at vide, at han skulle amputeres gennem knæet for at stoppe kræften. Det var rigtig svært for mor og far at acceptere beskeden. Pia fortæller, – det var meget svært at indse, at amputation var den eneste mulighed. Det blev en trist og turbulent tid med mange flere spørgsmål end svar og vi var ofte usikre på de valg, vi skulle tage. Det gjaldt alt lige fra bandagist, protese, hjælpemidler og de mange andre ting, man hele tiden skulle forholde sig til. Udover sorgen…


Pia fortsætter,- Christoffer var dog hurtig til at acceptere amputationen og allerede inden han fik sin første protese, var han tilbage på golfbanen på et ben og i golfvogn – og i skole på krykker.

Den allerførste dag på protese
Pia tænker tilbage på det forgangne år – , Det var en kæmpe stor dag, da han fik sin første protese og gangtræningen kunne begynde. Det store mål for Christoffer var, at han skulle være målmand til årets indefodbolds konkurrence i skolen, som var bare 4 måneder efter, han fik sin protese.

Pia fortsætter, – Han var ikke bare målmand, han spillede også på banen, scorede sammenlagt fire mål i de fire kampe og de vandt guld!

Meget stolt og meget træt
Der sad jeg på tilskuerpladsen sammen med alle de andre forældre og var meget spændt. Nerverne sad uden på tøjet og hænderne rystede, ville han nu få et kæmpe nederlag og hvordan skulle jeg takle det? Der sad jeg med tårer i øjnene – af glæde –  og var meget stolt af min søn.

Han var dog så træt bagefter, så da jeg parkerede bilen i indkørslen, sagde han “Mor, gå lige ind og hente far, han bliver vist nød til at løfte mig ind”

Vil gerne hjælpe andre
I dag er Christoffer 11 år og har været amputeret i et år. Christoffer går stadig til træning ved en fysioterapeut og har allerede haft 3 proteser, fordi han er i voksealderen.  Han spiller fodbold og golf og kører meget på løbehjul. Er lige stoppet til bordtennis, for at have tid til at koncentrerer sig om sine lektier. Han har shorts på i skole, deltager i idræt og sover sammen med vennerne i weekenden.

Og han gider stadig ikke at tømme opvaskemaskinen, griner Pia, som er ved at uddanne sig til akupunktør, mens hun samtidig passer sit job på plejehjemmet. Og nå ja, også lige når at undervise i pilates i en fysioterapi…

 

Pia og Christoffer var virkelig glade for at få besøg af en amputeret ung fyr inden Christoffers operation.

–  Det gav hele familien mere ro og vi fik svar på nogle af alle de spørgsmål, vi havde. Både før og efter operationen var det dejligt at have muligheden for at kunne ringe eller skrive, når vi stod i nye udfordringer og i dag vil vi gerne give igen og hjælpe andre, som kan få glæde af den viden,  vi i dag sidder inde med.

christoffer1.jpg

 

 

 

Pia, Nicolai og Christoffer Kristensen bor i Skagen.

Kontakt dem på:

Tlf.: 26 24 67 74

email: skagbanke9990@gmail.com

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *