13 års erfaringer på egen krop, samt input fra rigtig mange andre amputerede, vidner om, at vi stort set alle sammen har en krop, hvor der konstant forekommer ændringer – også i stumpen.
Af Marianne Palm, forkvinde for Amputationsforeningen
Det kan være væskeophobninger fra morgen til aften, og det kan være væske, der forsvinder efter motion, som derfor gør hylstret for stort. Det kan såmænd også være, at motionen gør, at du har brug for mere plads undervejs, fordi musklen fyldes med blod, når du bruger den, for derefter at ændre sig, når du er færdig med at træne.
Kender du dit bindevæv, som består af andet end fedt?
Jeg har også set, hos både mænd og kvinder, at det bindevæv, især vi kvinder har under huden – og som nogle tror kun er fedtceller, hvilket ikke er sandt – kan forandre sig næsten time for time afhængig af, hvad vi foretager os. Og nej, det kan og skal ikke klares med vanddrivende medicin. Det er hylstret, der skal kunne klare at tilpasse sig vores bevægelige kroppe, som stumpen er en del af.
Det hele begynder med dine første uger med et hylster
Der er unægtelig større volumenforandringer lige efter en amputation, end når vævet er faldet til ro efter nogle måneder. Derfor er mit bedste råd, at du taler med din bandagist om at begynde med et testhylster. Det er som regel lavet af et justerbart plastmateriale, der er lidt gennemsigtigt, så bandagist og du kan se, hvordan fx lineren arter sig nede i hylstret. Bandagisten kan også varme plasthylstret op og ændre på pasformen, indtil du kan mærke, at du får den bedste støtte, når du sidder og går. Hvad du har brug for af støtte er uhyre individuelt. Nogle ønsker et hylster, der tager fat i sædeknuden og går rimelig højt op på ydersiden af låret, andre kan nøjes med noget mindre.
Tag en snak med dig selv – og din bandagist
Men ingen af os ved, hvem vi er som protesebrugere, før vi er kommet godt i gang. Så det er vigtigt, at du sammen med din bandagist og eventuel fysioterapeut finder den løsning, der passer til dig. Og i første omgang bør alle hylstermuligheder tages i betragtning. Der findes dog et par gængse spørgsmål, som vi kan stille os selv, sammen med vores bandagist, som kan hjælpe os til at blive klogere:
- Har jeg krav til funktionelle egenskaber? Skal jeg gå, cykle eller sidde mest?
- Skal min protese være let at tage af og på?
- Har jeg kosmetiske krav?
- Hvordan ser mine fysiske forudsætninger ud? (herunder bland andet balance, muskelstyrke, stumplængde, fasthed af stump, kvalitet af væv, blodcirkulation)
- Hvad er mine kognitive egenskaber?
- Får jeg medicin, der kan påvirke volumenforandringer?
- Hvor tit skal jeg bruge min protese?
I begyndelsen har du måske brug for et højt hylster
Hylstertypen afhænger desuden i særlig grad af, om du er nyamputeret eller ej. Som nyamputeret bruger vi meget energi på at holde balancen og undgå at falde, og det er vigtigt, at du kan føle dig sikker og tryg. Derfor er et højere hylster for de fleste den bedste løsning i starten, idet du som nyamputeret måske ikke vil kunne udnytte det korte hylsters muligheder for mere raffineret muskelaktivering og bevægelighed og derfor bedst hjælpes på vej med et længere hylster. Måske sidenhen vil du være bedre i stand til at benytte et lavt hylster, hvor du er mere tryg i at stå på protesen og dermed kan fokusere mere på den finmotoriske koordination og aktivering af de mindre bækken- og hoftemuskler.
Selvom jeg er tyk, er jeg stærk…
Jeg er selv rimelig veltrænet med stærke muskler, selvom jeg ikke er nogen lille kvinde, hvad bindevæv og fedt angår, og jeg var da også sikker på, at et hylster, der var så lavt som muligt skulle være min følgesvend. Men nej. Absolut nej. Min bandagist lavede et til mig, og jeg havde det på i ti minutter og måtte sande, at det kunne mine muskler ikke klare. Der skete flere forskellige ting; blandt andet blev jeg helt ustabil i min gang, og jeg kunne mærke, at på grund af min lidt store stump med væske og bindevæv, så blev det en meget ustabil fornemmelse.
Mit hylster er afgørende for min dans, min golf, min roning og mit job
Jeg kunne også mærke, at det virkelig ville gå ud over min dans, for jeg har brug for min lårmuskel i hele sin længde og ikke et hylster, der pludselig klemte lårmusklen foran på stumpen. Og derudover har jeg, selvom jeg har været amputeret i 13 år d. 15. marts 2024, stadig stumpforandringer, helt afhængig af, hvilken sport jeg har dyrket den pågældende dag – eller ikke har dyrket.
Nu kan du snart få lavet dit hylster på banegården?
Med andre ord skal du have tillid til din bandagist; at din vigtigste ekspert forstår, som de også er udlært til, at vores kroppe er individuelle, vi har forskellige behov, og der findes ikke et eneste hylster, alle kan bruge. I så fald vil jeg opfinde en maskine, som vi kan stille på banegården, sætte stumpen i og vupti, så har jeg et nyt hylster, hvor jeg selv kan vælge farve ;0).