Aya House øvelser

Forandret for altid

Selvstændig erhvervskvinde, medejer af yoga- og sundhedshuset AYA House i Nordsjælland og yogalærer. Camilla fortæller om vejen fra en Parkinson diagnose, til hvordan den sendte hende til Indien og til slut blev hendes ven.

Som 45-årig får Camilla en alvorlig besked fra sin neurolog om at hun har Parkinson. Dette sender hende på en både indre og ydre rejse til Indien, hvor hun både finder sig selv og finder sit nye kald i livet – yogaen. Samtidig slutter hun fred med sin sygdom og lever i dag et mere balanceret liv, som gør sygdommen mindre synlig, end da hun fik den konstateret.

Du behøver ikke være syg for at læse bogen. Tværtimod. Bogen er et spejl på vores alles liv, lige der hvor vi oplever forandring. Camilla forsøger at beskrive, at yoga ikke kun er noget vi går til, men noget vi lever. Yoga handler om ikkevold, om ærlighed og meget andet.

FAKTA OM BOGEN

Spirituel erhvervsrådgiver Rikke Hertz, skriver i bogen: ”Denne bog kan hjælpe dig med at få håb, mod og motivation til at gøre noget ved din livskvalitet. Den er skrevet for at inspirere dig til ikke bare at overleve, men til at leve dit liv i en stærk krop med stor livskvalitet.”

Camilla inspirerer andre. Ikke kun ved at vise sin egen indre kraft, men ved at vise dig vejen til din egen.

Bogen er en personlig beretning om at vælge det gode i livet og indeholder derudover 34 dynamiske led-mobiliserende yogaøvelser i ord og billeder, som kan noget ganske særligt. Der er både øvelser på gulv og stol.

Har du et godt råd til læseren:

Slip tanken om perfektion og vær sårbar, for ingen er perfekte. Jeg er bare mig og du er bare dig.

Hvad er meningen med bogen?

Dette er en ærlig bog, som skal røre og inspirere folk til at have modet til at handle indefra og ud. Vi oplever næsten alle noget, som forandrer os for altid. I mit tilfælde bl.a. en kronisk sygdom, panikangst, en truende konkurs og en tur til Indien. For andre kan det være skilsmisse, fyring, tabet af en kær ven, depression m.m. som skaber forandringen. Det er ikke min historie, som er fokus for bogen, men din. Og målet er at vise, at der er en vej.

_________

Her er et udsnit af bogen med øvelser, der er tilpasset den enkeltes funktionsniveau. FIND CAMILLAS BOG HER

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *